Menu

Det er ikke over før den gamle dame har sunget!

image Jakob Nørgaard sikrede sejren på straffe i overtid
Michael Rosenbom
17. oktober 2020 kl. 17:21

Det gamle ordsprog fornægter sig ikke og beviser at intet er slut før dommeren har fløjtet det sidste fløjt.

Omkring 70 tilskuere til dagens kamp fik sig noget af en følelsesmæssig rutschetur i kampen mod Skjold Birkerød. I den første halve time var der ikke meget at skrive om så da Asger Storgaard i kampens 31. Minut fik bolden i nettet efter 3-4 hurtige afleveringer kom Jyllinge foran 1-0.
Men blot 4 minutter senere viste Jyllinges Nicklas Petersen sig fra den gæstfrie side og lavede selvmål til stillingen 1-1. Dette varede dog kun til det 41. minut hvor Jyllinges Gustav Olsen bragte sit hold oran med 2-1. En stilling der på trods af et par skud skud på stolpen og en nærmest friløber fra hjemmeholdets side, holdt helt hen til 2 minutters overtid hvor et lidt passivt Jyllinge forsvar igen udviste stor gæstfrihed og lod Skjold Birkerød udligne til 2-2.
Dette fik mange tilskuere i skuffelse til at klappe stolene sammen og bevæge sig mod udgangen. Men Jyllinges Alex Pedersen fik dem alligevel til at komme tilbage da han i det 93. minut tog et hurtigt ryk forbi en Skjold Birkerød spiller som fik "heldigvis" tacklet for sent, hvorefter dommeren pegede på straffesparkspletten. Et straffespark som Jakob Nørgaard omsatte på sikker vis til en sejr til Jyllinge.
Sæsonens sidste hjemmekamp er den 31. Oktober kl 13.30 (og ikke som normalt 14.30)