Menu

Nyt trænerteam på plads i Senior-afdelingen

image
05. januar 2017 kl. 15:35

Jyllinge FC's sportsudvalg har arbejdet stenhårdt henover vinterpausen, og det er med stolthed at klubben nu kan præsentere det kommende senior trænerteam.

Som cheftræner for "det nye" Senior 1 kan vi præsentere Peter Sarka. Peter har været træner i klubben i 10 år men har holdt pause de seneste 3 år. Peter har en UEFA B licens og er en træner med en klar holdning og klar fodbold filosofi. Til at assistere sig med det praktiske og dele af træningen er vi super glade for at kunne præsentere Karsten Dini Skaarup samt Nicklas Petersen, begge store kapaciteter der igennem den seneste tid har været en del af Senior-truppen som spillere.

Herudover har vi fået Morten Dyre-Oustad ind som medhjælper. Morten har ligeledes været træner i klubben og mange af årgang 97 kender Morten fra tidligere.
Endelig er vi taknemmelige over at Henrik Vestergaard, der har været en del af trænerteamet omkring senior igennem en årrække, har valgt at forsætte som en del af teamet.

Første træning vil være d. 12 januar med infomøde og lidt mad. 

Vi håber virkelig at mange vil møde op og være med til at tage det første skridt imod genrejsningen af Jyllinge FC's senior afdeling.
Første skridt på rejsen tager vi næste torsdag.