Menu

25. oktober 2007 - Medlemsmøde referat

image
11. august 2015 kl. 17:05

Referat af medlemsmøde i Jyllinge FC tirsdag den 25. oktober 2007

Inden medlemsmødet gik igang havde Claus Hansen – JGI’s formand – bedt om ordet for en kort bemærkning. Claud ønskede at informere om den underskriftindsamling der er startet, til fordel for Spraglehøjs udvidelse, og mente at medlemsmødet var en god anledning til at indsamle de nødvendige underskrifter fra de fremmødte medlemmer.

Punkt 1 – Valg af dirigent Bestyrelse pegede på Johnny Roager som dirigent, der blev valgt, og efterfølgende kunne konstatere at medlemsmødet var lovligt indvarslet. Der var fremmødt 34 personer, hvoraf de 32 var stemmeberettigede, og ingen af de fremmødte havde indsigelser mod afholdelsen af medlemsmødet. Punkt 2 – Formandens beretning Da den siddende formand havde meldt afbud, og ikke havde fremsendt en beretning for året, havde den resterende bestyrelse lavet en ”nød” beretning der blev gennemgået af Ungdomsformanden. Det er beklageligt at vor nuværende formand ikke er mødt op og derved ikke fremlægger sin beretning. Jeg vil kort ridse op hvad der er sket i Jyllinge FC.

  • Udmeldelse af JGI o PÅ en ekstraordinær generalforsamling blev det vedtaget at man ville udtræde af JGI pga det høje medlemsgebyr. Denne beslutning har medført en masse debat i blandt de øvrige afdelinger. I første omgang blev der kikket lidt skævt til fodbold afdelingen pga denne enegang, men igennem den opståede debat i afdelingerne kom afdelingerne lidt efter lidt på samme spor. Det har betydet at vi i dag har et medlemsgebyr der er voldsomt reduceret fra xxx kr til 35 kr pr medlem.
    Dette har ligeledes betydet at forretningsføreren, som var ansat i en fuldtidsstilling, fratrådte sin stilling og der er i stedet for blevet ansat en person i en deltidsstilling (20 timer) til at varetage regnskab m.m.

  • Holdene
    • Det er gået ganske udmærket, nogle hold har fået lidt flere nederlag end sejre og andre hold er kommet på lidt det modsatte.
    • VI har fået stablet et senior hold på benene der har spillet i serie 6
  • Indendørs
    • Sæsonen er ved at starte
    • Tilmelding til SBU indendørs turnering ”missede” således at vi desværre ikke har nogen hold tilmeldt i år
  • Trænere
    • Træneren for årgang 92 fraflyttede byen og bad om at blive fritaget fra sin trænergerning. I stedet blev opgaven overtaget af Torben Rafn som var assistent træner for holdet og samtidig målmandstræner. Pga dette har der ikke været ressourcer til at gennemføre målmandstræning som planlagt.
    • Nogle af trænerne har meldt deres afgang og derfor skal den kommende bestyrelse i gang med at finde kandidater til disse poster.
  • Baneforhold
    • Vedligeholdelse af banerne (græsslåning, opkridtning, mål og net) varetages af Roskilde Kommune og selvom der er lidt huller der ikke er blevet udbedret som vi har ønsket det, så er den samlede vurdering at vi i år har haft en meget bedre banepleje end vi tidligere har været vant til i Gundsø regi.
    • Grusbanen er gjort klar til vinter, dvs den er blevet revet og planeret og ser faktisk ganske fornuftig ud
  • Baner
    • Træning I forbindelse med uddeling af træningstider til græs for den overstået sæson har vi måtte afgive plads ved hallen til en kombineret vende/parkeringsplads oppe i hjørnet mod Jyllinge skolen og har betydet at vi ikke kan bruge pladsen til en 7 mands bane / 11 mands bane. Vi har også måtte afgive plads en sendemast på poppelbanen og derved har det ikke været muligt at have en 11 mands bane der heller.
    • Kamp Planlægningen af banefordelingen til kampene i efteråret har været på et uacceptabelt niveau og er et punkt som den kommende bestyrelse bør tage med i sin planlægning. Der er flere gange sket det at der har stået flere hold på Gundsø Stadion end der var baner til og vi har måtte sende nogle ned til hallen for spille.
    • Ansøgning om nye baner ved spraglehøj Der er fremsendt ansøgning til Roskilde kommune om udvidelse af bane anlægget ved nuværende Gundsø Stadion.
  • Kiosk og klubhuset
    • Der blev i det tidlige forår forsøgt sig med en vagtplan for bemanding af kiosken og resultatet var mildest talt katastrofalt. Mange giver udtryk for at kiosken er et must for et klubliv. Men vi mangler altså stadigvæk det her med at yde før end man kan nyde.
    • Kiosken har alligevel været åbnet en del på kampdage, idet Per Stalfeldt har stået der en del. o Kioskens fremtid er således også et punkt på dagsorden senere på dette møde.
  • Bestyrelsen
    • Bestyrelsen har ikke haft den ønskede/forventede kontinuitet. Dette skyldes udtrædelse •
      • Et medlem pga sygdom
      • Et medlem af personlige årsager Manglende fremmøde pga erhvervsmæssige arbejdsmængde o
        • Dette har været udtalt de sidste 5-6 måneder
  • Der var ingen spørgsmål til beretningen, som herefter blev godkendt – som Formandens beretning for året 06/07.

Punkt 3 - Fremlæggelse af regnskab til orientering Torben Vestergaard (TV) gennemgik årsregnskabet for 2006, og kørte igennem en del af de vigtigste punkter, henholdsvis: Kontigent Sponsorater Beklædning etc. TV fremhævede at det var lykkedes, ved væsentlige stramninger at vende underskudet fra 2006 til et overskud, og at dette primært skyldes bestyrelses store arbejde på at inddrive skyldig kontingent, tillige med en stramning i indkøb af materialer. TV oplyste, at det er bestyrelsens forventning, at afdelingen også går ud af 2007 med et positivt resultat på bundlinien. Der var kun få spørgsmål til regnskabet, som TV redegjorde for. Regnskabet blev herefter godkendt.
Efterfølgende blev budgettet for det kommende år – 2008 – fremlagt, og dette medførte igen, kun få spørgsmål og/eller kommentarer. Budgettet er udelukkende fremlagt til orientering, men der var stor opbakning fra de fremmødte medlemmer.

Punkt 4 – Udmeldelse af JGI TV redegjorde for det arbejde der var blevvet gennemført i de nedsatte arbejdsgrupper under JGI, grundet fodboldafdelingens ønske om at udtræde af JGI. Fodboldafdelingens ønske om at udtræde af samarbejdet, skulle dels ses i lyset af det urimeligt høje kontingent vi har betalt hvert år, dels af den service vi mente vi fik for pengene. Hele debatten er udmundet i at man har skåret ned på administrationen i JGI, og derved har det været muligt at nedsættet kontingentet væsentligt. Den nyd formand fra JGI deltog i mødet, og kunne ligeledes informere om det arbejde der var lagt for dagen, samt hvilke tiltag der var taget.

Bestyrelsen ville på den baggrund indstille til medlemmerne at vi bliver i fællesskabet JGI, hvilket naturligt medførte en del spørgsmål, og en lang dialog om hvad fællesskabet betyder, og hvad det indeholder. Diskussionen gik over i haltider og meget andet relateret til JGI og Jyllingehallen, men lidt uden for emnet. Bestyrelsen opfordrede igen til at medlemmerne stemte for at blive i JGI, og dette blev enstemmigt vedtaget.

Punkt 5 – Redegørelse for kommende års aktiviteter Bestyrelsen oplyste at de havde til hensigt at afvikle stort set de samme aktiviteter i 2008, som var løbet af stablen i 2007. Det drejer sig om følgende:


1) Lokalt opstartsstævne – første weekend i april 
2) Ansøgt om SBU’s mikrofodboldskole – midt i maj. 
3) Ansøgt om DBUs fodbold camp – Uge 32
4) Pigeraketter uge 19 – 20 – 21
5) DBU’s fodboldskole i uge 28
6) Indendørsturnering november (der arbejdes på at finde en passende turnering hvor hele klubben kan deltage)
7) Ansøgt om værtskab for Mc Donalds Cup i august.

De fremlagte planer blev taget til efterretning.

Punkt 6 – Behandling af indkomne forslag Der var ikke indkommet nogle forslag. Punktet blev herefter annulleret.

Punkt 7 – Valg til afdelingsbestyrelsen Den siddende bestyrelse informerede om, at man igennem et stykke tid havde forsøgt at sammensætte et team som man mente ville kunne samarbejde om at genrejse klubben. De personer der ønskede at opstille var en del af en fælles pakke, dog havde man – som vedtægterne forskriver – sat navne på 3 af posterne, henholdsvis formandsposten, kasseren og sekretæren, og da der ikke var nogle modkandidater blev følgende enstemmigt valgt ind.

Valg til bestyrelsen:

Jørgen Petersen blev valgt som formand for 1 år.
Torben Vestergaard blev valgt som kasserer for 2 år
Henning Arboe blev valgt som sekretær for 1 år.
Michael Rosenbom, Tommy Andersen, Martin Jacobsen og Morten Lindquist blev valgt som bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen informerede om, at man ville konstituere sig på førstkommende bestyrelsesmøde der afholdes den 6 november.

Punkt 8 – Klubkiosk Bestyrelsen kunne konstatere at de intentioner der havde været for året 2007, men hensyn til en vagtordning i cafeteriet ikke havde båret frugt. Kun en enkelt afdeling havde taget den tørn der var forventet. Bestyrelsen vil hen over vinteren diskutere de muligheder der er for at holde vafeteriet åbent i samarbejde med Per Stallfeldt, der igennem hele året har trukket et stort læs. Klubben har fået tilladelse fra kommunen til at udvide cafeteriet, men vi ønsker ikke at sætte os i udgifter, hvis vi ikke kan få et mere holdbart system op at køre,

Punkt 9 – Eventuelt Peter Anthonsen – årgang 95, havde et spørgsmål omkring SBU og DGI stævner, som har været afholdt i Jyllingehallen i en årrække. Bestyrelsen kunne informere om, at disse stævner fremover vil blive gennemført, men under en anden form end tidligere – hvilket betyder at klubben ikke har udgifter på afholdelsen. Der var lidt kritik omkring indkaldelsen til medlemsmødet, men bestyurelsen kunne konstatere at mødet var lovligt indkaldt, ved opslag i hal og klubhus, samt offentliggørelse på hjemmesiden (derudover havde samtlige trænere får information i forbindelse med nyhedsbrevet). Bestyrelsen informerede om at man ikke mente det var pengene værd at sende indkaldelsen med post til 486 medlemmer. Der var endnu engang stor ros til per Stalfeldt, dels for hans utrættelige arbejde i cafeteriet, dels for hans hjælp til at få listet en række hold ind i DGI’s indendørs turnering, når nu vi havde misset tilmeldingen til SBUs tilsvarende turnering. Herudover var der ikke andre som ønskede ordet, og dirigenten takkede for god ro og orden.

Luk