Menu

Når skaden er sket .....

Spring ventelisten over og få skaden tilset - hurtigt og gratis

Jyllinge FC har indgået et spændende samarbejde med Jyllinge Fysioterapi til glæde for alle klubbens medlemmer.

Vi ved det jo godt. Jo hurtigere en skade bliver tilset, vurderet og behandlet, des hurtigere kommer man som idrætsudøver på benene igen. 

Derfor har du nu som medlem af Jyllinge FC mulighed for at få en lokal, autoriseret fysioterapeut til at tilse og vurdere din skade – hurtigt og gratis uden en forudgående henvisning fra lægen.

Hver tirsdag kl. 18-19 står døren åben hos Jyllinge Fysioterapi i Jyllinge Centret 45 ekstraordinært for fodboldklubbens medlemmer, hvor fysioterapeuterne Frank Skade-Nielsen eller Mads Ambjørn vil tilse din skade. 
Herefter er den eventuelle ventetid for opstart af et behandlingsforløb max. 1-2 dage uden om den ordinære venteliste, men dette forløb vil naturligvis kræve en henvisning fra din læge samt normal afregning.

Vi håber, at du som medlem af Jyllinge FC vil benytte dig af dette ekstraordinære tilbud.

Jyllinge Fysioterapi, Jyllinge Centret 45, 4040 Jyllinge. Tlf. : 46733004.
Kontaktpersoner : Frank Skade-Nielsen & Rene Popp Mortensen

Er du i tvivl om noget eller har spørgsmål kan Jyllinge FCs forretningsfører Cecilie Krause tlf.: 27 29 54 00